Bol

eller Boel Iflg. Nordisk Conversations Lexicon 1858: Stamord til det islandske ból og det danske Bolig, kommer af det gamle bó eller bú, og hentydede oprindelig en mands opholdssted med tilhørende grund og tilliggende jord. I tidernes morgen har betydningen været heel forskjellig. Ofterssøn siger at bol kaldes en andeel jord i marken, naar markerne bliver rebede, og tilføier: I gamle dage var bol regnet for 24 Ørtug skyld, som gjør tre læster land, og var halvanden styreshavne, hvoraf udgjordes i leding 18 mand. Videnskabernes Selskabs ordbog mener at bol kommer af det islandske bol (læs: pagus) eller af det angelsachsiske botl.(læs: villa), og tilføjer at bol betegner:1: en heel bondegaard og bliver i vore love anseet for en af de hovedlodder, i hvilke en byes jord fordum var inddeelt ved reb, da de mindre lodder derimod kaldtes halft bol. fjerding , otting og tolfting; men 2: nu omstunder (1793) betegner det en liden bondegaard med omtrent en fjerding jord, eller fjerdeparten af en fuld gaards jord; undtagen i Sønderjylland, hvor man forstaar derved en bondegaard i almindelighed. - Istedetfor bol siger man nu (1858) langt hyppigere Bolsted (i mange egne af landet kjender man hverken det ene eller det andet udtryk). og forstaaer derved en bondegaard, som har mindre jord end en halv gaard, det vil i almindelighed sige: som kun har een eller et par tdr. hartkorns tilliggende.